- Fremme af cykling
- 21 november, 2022
- Trek
Historien om Locadia Børnepasser og leder af opsparingsgrupper for kvinder, der med sin cykel skaber udvikling i lokalområdet
I Hwange i Zimbabwe transporterer Locadia, som er børnepasser, leder af opsparingsgrupper for kvinder og mor til to børn, sig til fods ca. 10 km hver dag for at tage sig af sin egen familie og dække andre familiers behov i lokalområdet. Hendes dag begynder med at hente vand i en brønd, lave mad og klare andre huslige pligter, inden hun begiver sig afsted på arbejde til fods.
Locadia holder møder i Hwange som fortalerrepræsentant for kvinder og børn, og desuden tager hun på besøg hjemme hos folk, hvor der er indberettet socialsager. I et område, hvor kvinder er udsat for store kulturelle barrierer for undervisning, sundhedsbehandling og beskæftigelse, underviser Locadia kvinder i, hvordan de kan forandre deres liv ved at spare op ved at starte med den første krone. I disse grupper arrangerer hun låneformidling og lærer kvinder, hvordan man starter en lille virksomhed.
Det har gjort det muligt for flere kvinder i lokalområdet bl.a. at købe geder, kvæg og cement uafhængigt af deres ægtemand.
Men Locadia må færdes til fods over lange afstande, i nogle tilfælde op til 34 km, for at nå ud til de grupper, som hun er leder for. Det giver mindre tid til husarbejde hjemme, og det har tvunget hende til at droppe flere af de grupper, som hun leder.
Det vil sige, indtil Locadia fik udleveret en Buffalo-cykel af World Bicycle Relief. Med to hjul under sig kan Locadia nu hurtigere transportere sig over længere afstande og fortsætte arbejdet med at hjælpe andre i gang i lokalområdet.
“Det er en kæmpe motivation at have en cykel, og jeg kan mødes med flere mennesker i det daglige,” fortæller Locadia. “Jeg kan også nå hjem, inden det bliver mørkt, og lave mad til familien.”
Coronavirus har været en økonomisk belastning både for Locadias familie og hele lokalområdet. Og turismen, som er en af de største indtægtskilder i området, er dalet. Men Buffalo-cyklen har gjort det muligt for flere kvinder som Locadia at arbejde og har vist sig at være et vigtigt redskab for andre i hendes familie.
“Min mand bruger cyklen til ting, der skal ordnes langt væk, og til at jage dyr væk fra vores lille jordbrugsareal, til gavn for vores fødevaresikkerhed,” fortæller Locadia.
World Bicycle Reliefs model for mobiliserede lokalsamfund fremmer cykling på lang sigt i landdistrikter som Locadias ved at udbrede et bæredygtigt økosystem for cyklen som transportmiddel. Baseret på denne model kan lokalsamfund selv udforme den model, der passer bedst til deres behov, og oplære lokale mekanikere til at vedligeholde og reparere Buffalo-cykler.
“Nu,” fortæller Locadia, “kan jeg give min viden videre til flere kvinder, så de har mulighed for at få et bedre liv.”
Vil du hjælpe med at skaffe en Buffalo-cykel til en som Locadia?
Et bidrag til World Bicycle Relief hjælper lokalsamfund med for få ressourcer med at skaffe de redskaber, de har brug for til at løse udfordringen med transport over lange afstande og at gøre deres mål til virkelighed. Og til og med den 31. december 2022 matcher Trek alle bidrag op til et samlet beløb af 500.000 USD.
About the Author: Trek
Our mission: we build only products we love, provide incredible hospitality to our customers, and change the world by getting more people on bikes.