Hos Trek siger vi gerne, at bremser bare nedsætter tempoet, men seriøst er de nok den vigtigste komponent på cyklen.

Med den rigtige bremsning kommer vi kontrolleret igennem sving, undgår hindringer og stopper næsten på stedet, hvis vi støder på faremomenter på sporet. Bremsning handler om mere end bare at trække i bremsegrebet, og derfor har vi bedt Pinkbikes Christina Chappetta @Cchappetta1 om ekspertråd for at komme hele vejen rundt om emnet bremsning.

Den rigtige indretning af bremserne

Hvordan et bremsesystem skal være indrettet, kan være et stridsspørgsmål, hvor argumenterne ofte afhænger, hvor i verden man bor. Vi hjælper dig med at finde ud af fordelene ved forskellige måder, og hvad der er bedst til dig.

1. Bremser på hvilke hjul?

Højre bremser da på baghjulet, ik’? Ikke nødvendigvis.
I de fleste lande, hvor der køres i højre side af vejen, er det højre bremsegreb, der bremser baghjulet. Men i mange lande med venstrekørsel bremses baghjulet med det venstre greb. Hvad der er det “rigtige”, diskuteres rundt om i verden, men i sidste ende handler det om, hvad der er mest behageligt for dig. Har du en god grund til, hvorfor bremser på cykler bør fungere ens overalt? Så fortæl os det gerne i kommentarerne.

2. Fladt eller skråt?

Håndleddet er stærkest, når det er let bøjet, så det nemt kan bevæges og holde cyklen under kontrol. Det betyder, at hvis man tit cykler i terræn med stejle skråninger, bør bremsegrebet være placeret fladere på styret, så bremsegrebet kan nås med håndleddet placeret længere tilbage på håndtaget. Omvendt betyder et mere skråtstillet bremsegreb, at håndleddet er længere fremme på håndtaget, så det er mindre bøjet, hvilket er en fordel, når det går stejlt opad. Flyt rundt på det hele, og find frem til, hvad der føles rigtigt.

For at finde den rigtige vinkel skal du sætte dig på cyklen i en behagelig stilling med håndleddet næsten lige i en naturlig stilling, hvor det kan bøje svagt, og derefter justere bremsen, så din pegefinger hviler på bremsegrebet. Husk, at det kan være nødvendigt at justere indstillingen et par gange om året, alt efter hvor meget du pumper med armene, hvor tit du cykler, og hvordan din cykling varierer alt efter årstiden.

3. Frigang

De fleste cykler leveres med bremsegrebene monteret direkte ud for håndtagene. Men når man cykler, er det faktisk en fordel blot at have pegefingeren hvilende på bremsegrebet, så de øvrige fingre er i kontakt med håndtaget, og man har større kontrol over cyklen. Det klares ved at flytte bremsegrebene væk fra håndtagene, så de stikker netop nok ind over håndtagene til, at pegefingrene nemt kan nå dem, uden at de øvrige fingre rører, når håndtaget trækkes helt ind. Når bremsegrebene er trukket helt ind, skal der være afstand mellem dem og lange- og ringfingrene, så de ikke kommer i klemme i tilfælde af et styrt.

4. Kontaktpunkt

De fleste moderne bremsegreb har en buet form, der er velegnet at hvile pegefingeren på, når man cykler. For at gøre det behageligt i denne stilling skal grebafstanden justeres, så pegefingeren hviler afslappet på enden af grebet og ikke skal række for langt for at betjene bremsen. Juster grebafstanden for at finde det optimale balancepunkt, hvor fingeren netop får fat uden at strække den.

Hvad er bremsemodulering i det hele taget?

Der er gode chancer for, at du hørt dette ord ude på sporet, i cykelforretningen og i tekniske artikler. Men hvad er bremsemodulering så? Bremsemodulering er ganske enkelt, hvor meget man trækker i et bremsegreb. I det ene ende af spektret trækkes der ikke i grebet, og hjulet ruller frit. I den anden ende af spektret er bremserne, og hjulet, blokeret.

Kan man lære, hvornår der skal bremses max, og hvornår der skal trækkes langsomt og gradvist i grebet for at stoppe, uden at hjulet skrider ud, får man langt bedre kontrol over sin cykel. Vi har en øvelse, du kan bruge til at lære at bremsemodulere, og den er god, når du ikke tid til en længere tur, eller du venter på andre ude i terrænet. Det kræver blot en vej med let hældning, en græsklædt bakke eller en tosporet sti og et udvalg af pinde i en passende størrelse til afmærkning.

Afmærk startpositionen

Cykl op til toppen af bakken, og læg en pind som afmærkning, hvor du starter hver tur, hvorefter du ruller til bunden af bakken og lægger endnu en pind til at markere, hvor du trækker i bremserne. Ruten skal være så lang, at du kan få fart nok på.

1. tur

Start på toppen af bakken og rul ned til den anden pind, hvor du trækker i begge bremser for at stoppe så hurtigt som muligt. Læg en pind der, hvor du stopper.

2. tur

Cykl op igen, og gentag ovenstående. Denne gang skal du dog bremse så hårdt, du kan, for at blokere hjulene. Læg mærke til forskellen, og afmærk der, hvor du stopper.

3. tur

Gentag tur 2, bortset fra at du nu bremser baghjulet gradvist (modulerer), så hjulet ikke blokerer. Læg en pind der, hvor du stopper. Ved at aktivere baghjulsbremsen gradvist skal du nu kunne stoppe hurtigere end ved helt at blokere bremserne. Hvis ikke, skal du cykle til toppen igen, og gentage dette.

4. tur

Når du har øvet dig nogle gange med baghjulsbremsen, skal du lære at bruge forhjulsbremsen på samme måde. Gentag øvelsen nogle gange, hvor du kun trækker i forhjulsbremsen og afmærker, hvor du stopper. Nu skal du kunne se, at du begynder at stoppe hurtigere end kun med baghjulsbremsen.
Der er en fysisk forklaring på, at man stopper hurtigere kun med forhjulsbremsen. Når bremsekraften (med forhjulets bremseskive og -klodser) er foran den fysiske masse (din krop og cyklen), overføres vægten til forhjulsbremsen og frembringer større bremsekraft, end når bremsekraften påføres bag vægtpunktet.

Sidste tur

Cykl op igen, og gentag øvelsen ved at modulere begge bremser ved bunden af bakken uden at blokere hjulene. Efterhånden som du får øvet dig, skulle du gerne begynde at kunne stoppe hurtigere op og være bedre til at bruge bremserne.

Nu hvor du har øvet dig, kan du passende afprøve, hvad du lært, på sporet og se, hvordan du ved bremse bedre generelt bliver bedre til at cykle.

Har du andre tip? Så fortæl os det gerne i kommentarerne nedenfor!