Når det handler om at lave komponenter og cykler til de bedste cykeloplevelser, er den bedste vej til at opfylde alles behov at lytte til feedback fra de bedste ryttere.
Derfor er vores Race Shop Limited-produkter testet og inspireret af rytterne fra Trek Factory Racing og Trek-Segafredo, som fx Jolanda Neff, Mads Pedersen, Lizzie Deignan og Evie Richards. Hvis – og kun hvis – udstyret lever op til topatleternes strenge krav, bliver det en del af RSL-navnet.
Selvom vi benytter et væld af målinger og testmaskiner i udviklingsfasen af vores produktdesign, kan ingen målinger give den samme grad af feedback, som vi kan få fra verdens bedste på to hjul.
Med deres skarpe opmærksomhed på de mindste detaljer og de mest subtile nuancer i køreegenskaber fungerer vores atleter som uovertrufne værktøjer til dataindsamling, når vi skal finde ud af, hvordan hvert enkelt RSL-produkt virkelig føles at cykle med. For at få fat i denne viden benytter vi ruter med mange forskellige udfordringer, fra hårde brosten til stejle bakker, støvet singletrack, rødder og mudder. Når ruterne og rytterne er udvalgt, tester vi alt fra RSL teambeklædning til Aeolus RSL hjul og endda de nyeste cykelmodeller.
For at kunne vurdere så præcist som muligt kan det være nødvendig at have den nuværende udgave i frisk erindring, så en test begynder altid med at atleterne cykler med det aktuelle produkt for at få et udgangspunkt. Efter at have lagt grunden sender vi dem afsted med det nye udstyr. Vores mål med denne direkte sammenligning er at begrænse eventuelle variabler så meget som muligt, så testpersonen lægger mærke til hver eneste lille forskel ved selve udstyret – og ikke forskelle, der kan tilskrives de aktuelle forhold.
Efter den sammenlignende test analyserer vi hver enkelt rytters feedback og vender hjem igen for at analysere oplysningerne sammen med vores ingeniører og designere. Når vi er nået frem til et produkt, som vi alle kan være stolte af at stå bag og cykle med, tildeles det mærkaten RSL og sendes til de professionelle cykelhold – og til din lokale Trek-forhandler.
“Cross-country cykelløb på internationalt niveau kan være ekstremt krævende, så det er virkelig vigtigt, at jeg kan stole på min cykel i et og alt. Jeg er vild med, at RSL styr/frempinden er let, men også så stiv, at jeg kan holde min linje gennem tekniske sektioner. Og så får den også cyklen til at se virkelig strømlinet ud.”
– Jolanda Neff, Trek Factory Racing
About the Author: Trek
Our mission: we build only products we love, provide incredible hospitality to our customers, and change the world by getting more people on bikes.