Det er Mads Pedersen i verdens bedste form! Mads Pedersen fra Trek-Segafredo er den nye verdensmester i landevejscykling

Det er Mads Pedersen i verdens bedste form! Mads Pedersen fra Trek-Segafredo er den nye verdensmester i landevejscykling

HARROGATE, ENGLAND - SEPTEMBER 29: Arrival / Mads Pedersen of Denmark / Celebration / during the 92nd UCI Road World Championships 2019, Men Elite Road Race a 261,8km race from Leeds to Harrogate 125m / RR / @Yorkshire2019 / #Yorkshire2019 / on September 29, 2019 in Harrogate, England. (Photo by Tim de Waele/Getty Images) z

Mads Pedersen sluttede på andenpladsen efter Mathieu van der Poel ved juniorverdensmesterskaberne i 2013. Seks år senere, ved VM i landevejscykling i 2019 i Harrogate i Yorkshire, mødtes de to igen denne søndag i kampen om endnu en verdensmesterskabstitel, men under meget anderledes forhold.

Op til mændenes løb blev der kun talt om Mathieu van der Poel som favorit til at vinde VM. Og Mads Pedersen? Han var ikke en gang førstemand for Danmark, som havde de mere erfarne og medaljevindende ryttere Michael Valgren og Jakob Fuglsang i spidsen.

Men det var van der Poel, der gik ned med blot lidt 12 km tilbage, og Mads Pedersen, som ingen havde regnet med, der trådte sig frem til sit livs største bedrift – verdensmester i en alder af bare 23 i et regnvådt, mindeværdigt løb i Yorkshire, hvor kun de mest hårdføre overlevede.

“Det er helt ufatteligt. Det havde jeg ikke regnet med, da vi startede i formiddags. Det har været en ufattelig dag,” udtalte Mads Pedersen, i mangel på ord til at beskrive, hvad han netop havde præsteret.

I en spurt med tre ryttere om de eftertragtede regnbuestriber blev det ikke en gang en tæt kamp. Efter 262 kolde, krævende og våde kilometer viste Mad Pedersen, at han var stærkest.

Da det så ud til, at udbruddet, der opstod på de sidste omgange, ville holde, troede alle, at van der Poel var en sikker vinder. Og da hollænderen pludselig gik totalt ned, blev Matteo Trentin fra Italien udpeget som favoritten. Ingen overvejede den unge dansker. Men ved dette klassiske verdensmesterskab viste Mads Pedersen atter sit fantastiske talent; han sluttede jo som nr. 2 i Flandern Rundt i 2018.

“Holdets plan var at få mig med i de første finaleomgange, hvorefter (holdkammeraterne) Valgren og Fuglsang skulle komme bagfra. Men de nåede ikke med van der Poel og Trentin, da de to kom op til min gruppe. Fra da af handlede det bare om at overleve, overleve, overleve og så håbe på det bedste i spurten,” forklarede Mads Pedersen.

På den sidste omgang førte fem ryttere an: van der Poel, Pedersen, Trentin, Stefan Küng fra Schweiz og Gianni Moscon, som gav Italien, hvad der så ud til at være en fordel. Da van der Poel totalt overraskende gik kold i starten af sidste omgang, og Moscon, som tidligere var faldet fra og havde kæmpet sig tilbage i gruppen, røg endeligt bagud på stigningen, var medaljekampen op til den tilbageværende trio.

Mad Pedersen var sikker på en medalje, men alle forventede, at Matteo Trentin ville slutte som vinder af spurten.

Efter seks en halv time under de uhørte forhold, hvor Mads Pedersen lagde først ud i spurten, stak Trentin af som den første og fik en føring på mere end en cykellængde.

Men den unge dansker fik det sidste ord.

“Jeg håbede bare, da jeg så målstregen, at al smerten ville forsvinde, og at jeg kunne præstere en god spurt. Det er seks en halv time på cyklen, og alle har nået grænsen, så alt kan ske i spurten,” udtalte Mads Pedersen.

“Man skal bevare fokus hele dagen og holde sig med i front konstant. Men det er et af sæsonens sidste løb, så det handler om at bevare fokus i seks en halv time, ikke at få uheld og håbe på det bedste. Det er enhver cykelrytters drøm at kunne tage denne cykeltrøje på. Og for mig at kunne gøre det nu? Det er ufatteligt.”

For Mads Pedersen var det en kamp i starten af 2019-sæsonen, men hans form og selvtillid var vokset den sidste måneds tid. For en uge siden vandt Mads Pedersen endelig sit første løb i sæsonen, nemlig GP d’Isbergues.

Og på en drivvåd søndag i Harrogate i England vandt han sit andet.

About the Author: Trek

Our mission: we build only products we love, provide incredible hospitality to our customers, and change the world by getting more people on bikes.