Blair Braverman har studeret overlevelse om vinteren i det nordlige Skandinavien, arbejdet som hundeslædeguide på en gletscher i Alaska, deltaget i vildmarksprogrammet Naked and Afraid og gennemført Iditarod Trail Sled Dog Race – og alt sammen inden hun fyldte toogtredive.
Blair overvandt desuden en række andre udfordringer, men hendes tanker vendte hele tiden tilbage til hundene. Da hun flyttede ind på sin mand Quinces gård i det nordlige Wisconsin, fik de pludselig muligheden for at få deres eget slædehundespand.
For seks år siden fik de et tilbud, de ikke kunne modstå: en chance for at overtage en flok på femten hunde fra en fører, som var ved at forlade sporten. Svaret var positivt og kom uden tøven.
Lige siden har livet drejet sig om hunde.
“Vi tænker altid på hundenes sociale liv i forhold til deres interaktion med hinanden og deres kontakt med os,” siger Blair, “så vi holder øje med, hvilke hunde der er venner, og hvilke der er rivaler, hvis der er nogle, som ikke kommer så godt ud af det med hinanden. Vi prøver altid at holde vennerne sammen.”
Hundespandet består af alt fra lærlinge til pensionister, og de har alle én ting til fælles: en umættelig lyst til at løbe.
Men efterhånden som årstiderne skifter og temperaturen falder, bliver det sværere og sværere at holde hundene aktive og på toppen. Manglende sne betyder ofte, at slædeførerne og deres hunde træner med en scooter eller vogn med hjul, men de er altid på udkig efter nye måder at aktivere hundene på uden for sæsonen.
Her kommer bikejoring ind i billedet. Bikejoring betyder, at hundeslædeføreren dropper slæden til fordel for en cykel. Blair (og ikke mindst Pepé) fandt en god løsning i form af Fuel EX til de nye eventyr.
Slædehundeløbene i 2020 og 2021 er i limbo og Blair tænker først og fremmeste på helbred og sikkerhed, så hun, Quince og hundene kommer til at træne i Midtvesten i stedet for Alaska for første gang i flere år. De ser frem til en sæson med nye oplevelser på sporene i Michigan, Minnesota og deres elskede Wisconsin.
Og så længe hundene er glade, er de glade.
“De elsker at løbe mere end noget andet, selvom mad og nusning kommer lige bagefter,” griner Blair. “Og at dele den fornøjelse med dem er helt magisk.”
Oplevelserne med bikejoring er kun en lille del af Blairs eventyrlige liv. Du kan læse mere i hendes bog Welcome to the Goddamn Ice Cube.
Blair Bravermans råd til kommende eventyrere:
1. Sig ja – og mød op.
2. Tag imod enhver chance for at lære fra folk med andre erfaringer.
3. Prøv masser af nye friluftsaktiviteter, selvom de måske viser sig ikke at være noget for dig.
4. Lær at kende forskel på frygt, ubehag og fare.
5. Lyt godt til din egen krop og dine egne grænser: din krop er anderledes end andre menneskers, og du er den eneste, der virkelig kan vide, hvordan den reagerer og kender dens behov.
6. Prøv at overnatte i den vilde natur alene (helst uden telt). En nat alene i naturen kan være skræmmende i første omgang, men når du har vænnet dig til det, vil det åbne en helt ny og eventyrlig verden for dig.